Hvordan bruger personer med handicap nettet? Hjælpemidler forklaret

Tre personer prøver at bestille bord på den samme restaurants hjemmeside. Amira er blind og lytter til siden med VoiceOver på sin iPhone. Tom har leddegigt og bruger tastaturet, fordi musen gør ondt. Margit er 78 og zoomer til 200 % for at kunne læse menukortet. Hvis menukortet er et foto af en trykt side, og datovælgeren kun reagerer på musen, giver alle tre op og bestiller bord et andet sted.

Denne guide forklarer, hvordan personer med handicap faktisk bruger nettet, med aktuelle tal. Et par ord om ordvalg: vi skriver »personer med handicap«, som EU's institutioner gør, mens mange på engelsk, især i Storbritannien, foretrækker »disabled people«. Når du skriver om en bestemt person, så brug de ord, vedkommende selv bruger.

Hvor mange har et handicap?

Omkring 1,3 mia. mennesker, 16 % af verdens befolkning eller 1 ud af 6, har et betydeligt handicap ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (åbner i en ny fane) (faktaark, marts 2023). I EU angav 23,9 % af alle på 16 år og derover i 2024 en langvarig begrænsning i dagligdags aktiviteter, omtrent hver fjerde voksen, ifølge Eurostat (åbner i en ny fane).

De nationale tal går fra 12,7 % i Bulgarien til 41,2 % i Letland, og målet bygger på folks egne svar, så sammenlign lande med forsigtighed. Alderskurven siger mere. Andelen er ti gange højere (åbner i en ny fane) blandt personer på 85 år og derover (72,3 %) end blandt 16–24-årige (7,1 %), og 22,0 % af EU's befolkning (åbner i en ny fane) er 65 år eller ældre. Mange af dem ville ikke selv sige, at de har et handicap.

Hvad er hjælpemiddelteknologi?

Hjælpemiddelteknologi er al software og hardware, der gør det muligt for en person at bruge en computer, en telefon eller en hjemmeside på en måde, der passer til krop og sind. Skærmlæsere, forstørrelsesprogrammer, talegenkendelse, kontaktstyring og punktskriftsdisplays er de bedst kendte eksempler. Mange bruger også enklere tilpasninger som større tekst, en langsommere markør eller undertekster, der altid er slået til.

W3C kalder de enklere tilpasninger »adaptive strategier«, som dens oversigt over værktøjer og teknikker (åbner i en ny fane) beskriver som »teknikker, som personer med handicap bruger til at forbedre samspillet med nettet«. De fleste kombinerer begge dele.

Meget af det er indbygget: VoiceOver og Stemmestyring på Apples enheder, TalkBack og Voice Access på Android, Oplæser og Forstørrelsesglas i Windows. Mange Windows-brugere tilføjer JAWS, som koster penge, eller NVDA, som er gratis.

Hvordan bruger blinde hjemmesider?

De fleste blinde bruger en skærmlæser, et program, der gør siden til tale eller punktskrift, og bevæger sig rundt med tastaturkommandoer eller berøringsbevægelser i stedet for mus. De lytter sjældent fra top til bund. I WebAIMs undersøgelse fra 2024 svarede 71,6 % af skærmlæserbrugerne, at de først navigerer på en lang side via overskrifterne.

WebAIMs Screen Reader User Survey #10 (åbner i en ny fane) indsamlede 1.539 svar i december 2023 og januar 2024. Det er en selvselekteret stikprøve, ikke en totaltælling. Nogle af resultaterne:

• På computeren bruger 40,5 % primært JAWS, 37,7 % NVDA og 9,7 % VoiceOver.
• 91,3 % bruger skærmlæser på en telefon eller tablet, og 70,6 % bruger primært Apples enheder.
• 38 % bruger punktskrift via et display, der hæver små stifter, så de danner tegn.

Forestil dig en skærmlæserbruger på en produktside. Vedkommende henter en liste over overskrifterne og hopper til »Anmeldelser«. Brugeren oplever aldrig dit layout, kun strukturen nedenunder: hvis dine overskrifter bare er afsnit med fed skrift, er listen tom, og tre knapper, der hedder »Læg i kurven«, lyder fuldstændig ens.

• Overskrifter, der er rigtige overskriftselementer, i en fornuftig rækkefølge.
• Alternativ tekst, der siger det vigtige: »Marineblå uldfrakke, knælang, set forfra«, ikke »IMG_4471.jpg«. Dekorative billeder får tom alternativ tekst, så de springes over.
• Formularetiketter på alle felter og fejlmeddelelser, der bliver læst op, ikke kun vist med rødt.
• Link- og knaptekster, der giver mening i sig selv: »Læs vores returpolitik«, ikke »Klik her«.

Hvordan bruger svagsynede hjemmesider?

Svagsynede gør som regel tingene større eller tydeligere i stedet for at skifte til lyd. De zoomer i browseren, bruger et forstørrelsesprogram, forstørrer systemteksten, slår høj kontrast eller mørk tilstand til eller øger afstanden. Det er en stor gruppe: WHO anslår, at mindst 2,2 mia. mennesker har nedsat syn på nært eller fjernt hold.

Ved kraftig forstørrelse ser en bruger kun en lille del af skærmen ad gangen. En besked om, at kurven er opdateret, oppe i et hjørne er let at overse, og det samme gælder en fejloversigt, der står langt fra det fejlbehæftede felt.

Retningslinjerne for tilgængeligt webindhold (WCAG) 2.2 (åbner i en ny fane) dækker det med tre succeskriterier på niveau AA: tekst skal kunne forstørres til 200 % uden tab af indhold (1.4.4 Ændring af tekststørrelse), indholdet skal kunne ombrydes ved en bredde på 320 CSS-pixels, så ingen skal scrolle i to retninger (1.4.10 Ombrydningsvisning), og siderne skal kunne tåle øget linje-, bogstav- og ordafstand (1.4.12 Tekstafstand). Om kontrast kan du læse i vores guide til farvekontrast. Og det fotograferede menukort? Bygget om til en webside med overskrifter virker det for både Margit og Amira.

Hvordan bruger døve og hørehæmmede nettet?

Døve og hørehæmmede bruger nettet som alle andre, indtil lyden bærer information. Så har de brug for undertekster på video, transskriptioner til lyd og en måde at kontakte dig på, der ikke er et telefonopkald. WHO anslår, at 430 mio. mennesker, over 5 % af verdens befolkning, har brug for rehabilitering på grund af invaliderende høretab.

For mange døve, især dem, der ser sig selv som en del af døvekulturen og tegnsprogsfællesskabet, er et nationalt tegnsprog førstesproget og skriftsproget andetsproget. Et klart skriftsprog hjælper dem, ligesom det hjælper alle, der læser på et andetsprog.

• Sæt undertekster på alle forudindspillede videoer med tale (WCAG 1.2.2, niveau A). Tjek automatiske undertekster: de kan forvanske navne, produktbetegnelser og tal.
• Tilbyd andre kontaktveje end telefonen. »Ring til os for at opsige« lukker nogle kunder helt ude.
• Afspil ikke lyd automatisk. Lyd, der spiller i mere end 3 sekunder, skal have en pause- eller stopknap (WCAG 1.4.2 Kontrol af lyd), og skærmlæserbrugere har også brug for den.

Hvordan navigerer personer med bevægelseshandicap på hjemmesider?

Personer med bevægelseshandicap bruger ofte slet ikke en mus. De bruger tastatur, kontaktstyring, stemmestyring, øjenstyring, hovedmus eller trackball, nogle gange samtidig med at de håndterer rystelser, smerter eller træthed. Alt dette kræver, at hjemmesiden virker uden præcis pegning: alle kontroller skal kunne nås med tastaturet, fokus skal altid være synligt, og klikfladerne skal være store nok til at ramme.

WCAG begynder med tastaturet: alt skal kunne betjenes uden mus (2.1.1 Tastatur, niveau A). Det her plejer at stå i vejen:

• Usynligt fokus. Fjerner du fokusrammen af æstetiske grunde, mister tastaturbrugeren orienteringen (WCAG 2.4.7 Synligt fokus).
• Lange veje. En kontaktbruger går igennem kontrollerne én ad gangen. En megamenu med 60 links og intet »Gå til hovedindhold«-link kan betyde 60 tryk, før man når produktet.
• Etiketter, der ikke passer. En stemmestyringsbruger siger »klik Bestil nu«, men knappen hedder »Send formular« i koden, så der sker ingenting (WCAG 2.5.3 Etiket i navn).
• Bittesmå klikflader og skydere, der kun kan trækkes. WCAG 2.2 fastsætter en minimumsstørrelse for klikflader på 24 × 24 CSS-pixels (2.5.8) og kræver et klikalternativ til trækbevægelser (2.5.7). Vores guide til WCAG 2.2 forklarer begge.

Hvordan bruger personer med kognitive handicap, ordblindhed eller ADHD nettet?

Personer med kognitive handicap og indlæringsvanskeligheder, bl.a. ordblindhed (dysleksi), ADHD, hukommelsestab og hjerneskade, bruger en blanding af værktøjer og strategier: oplæsning, stavekontrol, læselinealer, adgangskodeadministratorer, læsetilstand og ekstra tid. Det, der hjælper mest, ligger på din side af skærmen: klart sprog, forudsigelige layouts og processer, der ikke straffer fejl.

W3C's vejledning om kognitive handicap og indlæringsvanskeligheder (åbner i en ny fane) indeholder målene »Hjælp brugerne med at fokusere« og »Sørg for, at processer ikke afhænger af hukommelsen«.

Et login, der beder om tredje og femte tegn i et huskeord, er netop den slags hukommelsestest, det andet mål advarer imod. En karrusel, der skifter med få sekunders mellemrum, modarbejder det første. Hvad der hjælper, herunder forskningen i skrifttyper til ordblinde, gennemgår vi i Design til ordblindhed, ADHD og kognitive handicap.

Hvilke indbyggede indstillinger bruger folk, og hvor passer et panel på siden ind?

De fleste indstiller deres egne enheder, længe før de rører noget på din side: zoom i browseren, større systemtekst, mørk tilstand, reduceret bevægelse, høj kontrast, undertekster, læsetilstand og telefonens egen skærmlæser. Din hjemmesides opgave er at respektere de indstillinger. Et tilgængelighedspanel på siden er endnu en mulighed, ikke en erstatning.

• Zoom og tekststørrelse: brug relative enheder, og bloker aldrig knibezoom på mobilen.
• Reduceret bevægelse: hjemmesider kan aflæse denne præference (medieforespørgslen prefers-reduced-motion), så respektér den ved parallakseffekter, karruseller og store overgange.
• Høj kontrast og tvungne farver, f.eks. kontrasttemaer i Windows: tjek, at ikoner og fokusrammer stadig er synlige.
• Læsetilstand virker bedst med rigtige overskrifter og afsnit.

Et panel på siden, som det SiteAccessible tilføjer, giver besøgende knapper til kontrast, tekststørrelse, afstand, læselinje, oplæsning og stop af animationer, uden at de skal lede i enhedens indstillinger. Det hjælper nogle, f.eks. en person på en arbejdscomputer, hvor vedkommende ikke må ændre indstillingerne, eller en person med migræne, der vil have en roligere side i en time.

Det hjælper ikke en skærmlæserbruger med at finde en knap uden etiket, og det får ikke en hjemmeside til at opfylde WCAG. Derfor har vores panel bevidst ingen profil for blinde besøgende: et visuelt panel kan ikke erstatte den skærmlæser, som en person allerede kan bruge. Hvis en side svigter folks egne værktøjer, så ret siden.

Hvad ødelægger oftest oplevelsen?

De samme basale barrierer dukker op igen og igen. I scanningen WebAIM Million 2026 (åbner i en ny fane) havde 95,9 % af forsiderne på de en million største hjemmesider påviselige WCAG-fejl, i gennemsnit 56,1 fejl pr. side. Øverst på listen stod tekst med lav kontrast, manglende alternativ tekst og formularfelter uden etiketter. Skærmlæserbrugere vurderer CAPTCHA som det mest problematiske på nettet.

Scanninger overser meget. Skærmlæserbrugernes egne fem største problemer:

1. CAPTCHA
2. Menuer, faneblade og dialogbokse, der ikke opfører sig som forventet
3. Links eller knapper, der ikke giver mening
4. Skærme eller dele af skærme, der ændrer sig uventet
5. Manglende tilgængelighed med tastatur

Intet af det kræver særlig teknologi at rette. Prøv selv din hjemmeside for at finde problemerne: bestil noget kun med tastaturet, zoom til 400 % og læs din checkout, og lyt derefter til dine overskrifter med VoiceOver eller NVDA. Vores guide til at teste din hjemmesides tilgængelighed gennemgår disse tjek. De erstatter ikke test med personer, der bruger værktøjerne hver dag, men de viser dig, hvor du skal begynde.